Sikr din kloak mod tilstopning

En stoppet kloak er noget af det værste, man som boligejer kan komme ud for. Hvis du står med eget hus og ikke har en udlejer eller boligforening, der kan hjælpe dig, så kan en kloakservice være en nødvendig livslinje.

En kloakservice ordner det uønskede arbejde for dig og har erfaring med, hvad der skal gøres. Men det skulle jo helst ikke komme til dét. Herunder kan du læse om, hvordan du bedst undgår at tilstoppe din kloak.

Vær opmærksom på afløb

Afløb er noget af det nemmeste at stoppe, og derfor skal du være opmærksom på det. En kloakservice kan godt hjælpe dig med at ordne dit afløb, men bedst er det, hvis du selv tager nogle forholdsregler.

Først og fremmest, så er det godt at lære, hvordan du selv renser afløb indimellem. Især på badeværelset kan afløbet i badet nemt blive stoppet til. Det er ikke et særlig lækkert job, men det er heldigvis hurtigt overstået.

Når du har været i bad, er det desuden en god idé at fjerne de hår, der har samlet sig nede ved afløbet. Du kan let smide dem ud i skraldespanden med noget toiletpapir – så stopper det heller ikke kloakken længere nede.

Lad være med at skylle noget ud, der ikke skal skylles ud

Du kan undgå at stoppe din kloak ved at respektere rørene i din bolig. Hygiejnebind, tamponer og visse typer toiletpapirsruller må ikke skylles ud, ligesom vatrondeller og andet ikke skal ned i kloakken. Hav i stedet en skraldespand på badeværelset, og husk at skifte den jævnligt.

Hvis du har børn i hjemmet, så husk at fortælle dem fra en tidlig alder, at de ikke skal stoppe ting ned i afløb eller toilettet.

Hvis du finder noget i toilettet, der er havnet der ved en fejl, men ikke er blevet skyllet ned, så find nogle handsker og få det fjernet.

Søg hjælp, hvis du er i tvivl

Hvis der er noget ved din kloakering, der virker forkert, og du ikke ved, hvad du skal gøre, så tøv ikke med at søge hjælp. En kloakservice kan også give gode råd, og det er nemmere at få det overstået og lære fra det, end at stå med et problem i lang tid.

Alle kloakservice forstår, at der kan opstå ubehagelige situationer, og at ikke alle ved, hvordan de skal agere. Stil spørgsmål, hvis du bestiller kloakservice, og lær fra deres håndtering af problemet, så du kan undgå det fremover.